Hun havde blot én sidste ting at fortælle os inden sin død – med disse ord knuser hunden vores hjerter
De fleste som har eller har haft hund, vil helt sikkert være enige i, at guds gave til mennesket, engle på jorden som viser os, at der findes godhed i denne verden. Men når det er tid til at disse engle skal vende tilbage til himlen, så er der ikke nogen der er mere kede af det end den efterladte familie. Selvom disse blot i en kort periode er i vores liv, er vi der i hele deres.
Mange har følt, eller vil komme til at føle sørgen og en stor tomhed indeni, når et firebenet familiemedlem går bort, og denne form for tab er skildret i et utroligt smukt digt ”En hunds bøn”.
Forfatteren Beth Norman Harris, offentliggjorde denne tekst i Chicago Tribune, efter bortgangen af sin højt elskede hund. Efter hundens død besluttede hund sig for, at skrive et digt om den, som en hyldest til det liv, de havde haft sammen:
”Behandl mig venligt, min elskede ejer, for intet hjerte i verden er mere taknemmelig for venlighed end mit kærlige hjerte.
Knæk ikke min ånd med en pind, for selv om jeg vil slikke din hånd mellem slagene, vil din tålmodighed og forståelse hurtigere få mig til at lære ting, du ønsker, jeg skal gøre.
Tal til mig ofte, for din stemme er verdens sødeste musik, som du sikkert har regnet ud, når du ser min voldsomt logrende hale, når lyden af dine fodspor når mine ventende ører.
Når der er koldt og vådt, så luk mig ind… For jeg er et kæledyr og ikke længere vant til vejr og vind… jeg forlanger ikke mere end at sidde ved dine fødder ved siden af ildstedet.. Selv hvis du ikke havde haft et hjem, ville jeg følge dig gennem is og sne, end sove på den blødeste pude i det varmeste hjem i hele verden… For du er min gud… og jeg er din hengivende beundre.
Sørg for at min skål er fyldt med frisk vand, for selvom jeg ikke bebrejder dig, hvis den tørrer ud, så kan jeg ikke fortælle dig, når jeg er tørstig. Giv mig rent mad, så jeg kan have det godt, lege, boltre mig og gøre, hvad du beder mig om, at gå ved din side, altid stå klar, villig og i stand til at beskytte dig med mit liv, hvis du nogensinde skulle være i livsfare.
Og elskede ejer, hvis den Store Mester finder det passende at fratage mig mit helbred og syn, så skal du ikke ignorere mig. Hold mig i stedet blidt i dine arme, mens du med dine bløde hænder, giver mig den barmhjertige velsignelse af evig hvile… Og jeg vil forlade dig med viden om, at med mit sidste åndedrag var min skæbne sikrest i dine hænder.” – Beth Norman Harris.
Foto: Facebook/ 6ABC Action News
