X

Politiet efterlyser: To mænd efterlyst for vold i Roskilde

Politiet efterlyser: To mænd efterlyst for vold i Roskilde


Midt og Vestsjællands Politi beder nu om hjælp til at identificere to mænd, der d.6 november 2018 er mistænkt for at have forårsaget vold to gange på gaden i Roskilde. Første episode var kl. 19:28 mod en 17-årig ung mand ved Stationscentret, den anden episode var kl 21:11 mod en 27-årig kvinde på Eriksvej.

Den 17-årige gik før overfaldet sammen med sin kammerat ned ad stien forbi politistationen i retning mod Jernbanegade, da to fremmede mænd på cykler fulgte efter og råbte af dem. Den 17-årige og kammeraten blev bange og løb derefter ned til stationscenteret, hvor vennen gik ind i kiosken, mens den 17-årige ventede udenfor. Da dukkede de to fremmede mænd på cykler op igen og begyndte at yde vold imod den 17-årige.

Senere samme aften fik politiet endu en anmeldelse, om vold mod en 27-årig kvinde fra Roskilde på Eriksvej. Hun blev spurgt af to fremmede mænd om hun havde noget jointpapir. Den 27-årige havde sagt, at det havde hun ikke da det var ulovligt, hvorefter den ene så havde taget fat i kvinden og nikket hende en skalle, så hun faldt ned på jorden. Mens hun lå der, fik hun så hældt vin ud over sig.

De mistænkte beskrives som:

A: Mand, dansk af udseende, 18-25 år, 180-185 cm. Kropsbygning: almindelig. Hudfarve: hvid, Talte: dansk. Iført: mørk trøje, lyse bukser, halsedisse. Medbragte: Lilla racercykel.

B: Mand, dansk af udseende, 18-25 år, 175-180 cm. Kropsbygning: almindelig. Hudfarve: hvid. Yderligere kendetegn: hageskæg. Talte: dansk. Iført: grå/sort hættetrøje, hvide malerbukser med pletter. Medbragte: sort damecykel.

Politiet har efterforsket sagerne og fundet frem til, at der er en sammenhæng i de to sager og efterlyser nu de mistænkte.

Oplysninger i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi, Lokal Efterforskning i Roskilde, på tlf: 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Fotokilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Hjælp politiet ved at dele denne artikel med dine venner og familie på facebook!

Kontakt os ved at klikke her
Fotokilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Comments are closed.